Klima-væggen PDF Print E-mail

Skriv dit klima-statement på Ridehuset!

Under klima-konferencen Beyond Kyoto kan århusianerne vise deres engagement i kampen for et bedre klima i kæmpe skala. Det kan de gøre på ”Klima-væggen”, som er en statement-generator i stor-format, der bruger Ridehuset som baggrund.

Hvad er ”Klima-væggen”?

Princippet er lidt ligesom det, man kender fra køleskabsmagneter med ord, hvor man skaber små udsagn ved at sætte ordene sammen på forskellige måder. Det giver tit nogle finurlige eller overraskende kommentarer, som kan udvikle sig til små samtaler.

På ”Klima-væggen” er det talebobler, man skriver med. Man tager fat i og trækker rundt med boblerne ved at gå og stå på fortovet langs med Ridehusets mur. Det er den side, der vender over mod rådhuset.


Helt konkret ”ligger” der en række ord på facaden, der handler om klimaet, fremtiden og Århus by. Over ordene er der et antal tale-boler, der danner et klima-statement (fx Flere biler giver færre træer). Man kan så samle ord op og være med til at ændre dette klima-statement (fx Flere biler giver færre mennesker eller Færre biler giver flere træer).
Man kan både være alene om at lave et statement eller være flere sammen. Væggen kommer på den måde til at fungere som en katalysator for en snak om klimaet – både mellem mennesker, der kender hinanden, og mellem folk, som aldrig har set hinanden før.
Teknisk set er facaden gjort interaktiv ved hjælp af to store projektorer, der er placeret i tårne på den anden side af vejen, og sensorer monteret på Ridehuset.

Hvor og hvornår?
”Klima-væggen” er tændt hver aften fra kl. 18-23 på Ridehusets facade i dagene 5.-8. marts 2009. Ridehuset ligger i krydset mellem Vester Allé og Frederiks Allé midt i Århus.

Hvem står bag?
”Klima-væggen” er skabt af folkene fra Center for Digital Urban Living ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Det var også dem, der stod bag den 180 m2 store installation på facaden af Musikhuset Aarhus, ”Aarhus by Light”.

Yderligere information om ”Klima-væggen”
Ph.d.-studerende Tobias Ebsen
Mobil 20 81 86 68 / This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Adjunkt Rune Nielsen
Mobil 26 17 86 16 / This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Generelt om Center for Digital Urban Living:

Professor Kim Halskov
Mobil 28 99 22 51 / This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Tags: architecture | civic communication | climate | media facades

Last Updated on Sunday, 08 March 2009 13:57